Man is made in the IMAGE of God

I fantasien kan ALT la’ sig gøre!

I am Realistic. I believe in Miracles.

Dr. Wayne Dyer

39-Les idées claire

Mirakel er et ord, vi bruger, når noget, der er for godt til at være sandt, sker for os – tilsyneladende helt tilfældigvis ud af det blå og som ændrer vores liv til det bedre.

Man kan ikke regne det ud på forhånd, beslutte det eller manipulere sig til et mirakel. Og det sker altid, når tiden eller timingen er rigtig. Og det er altid sandt.
Mirakler er en naturlig tilstand, en Universel Lov. Vi har bare aldrig vidst det, men endda fået at vide, at mirakler ikke eksisterer – det er kun for drømmere.

Men Den Store Lærer Jesus har fortalt os det for et par tusind år siden, at “I skal komme til at gøre de samme undere og gerninger, som jeg”. Kirken har bare ikke ladet os tro på det som et faktum, for man var jo nærmere en kætter og i ledtog med Djævelen, hvis man troede på, at lille jeg kunne udvirke mirakler; næ – det kan kun Gud og så Jesus – – –
I den Store Bog starter hele skabelsesberetningen med, at “I begyndelsen var ORDET og ved ORDET skabte Gud mennesket. I sit BILLEDE skabte Han det”.

Alle de Store Lærere gennem tiden har i virkeligheden altid fortalt os om skabelses-princippet; et universelt princip, vi ALLE er underlagt og som vi har adgang til og bruger 24/7/365 – om vi kender det eller ej, om vi tror på det eller ikke – uanset om du er kristen, muslim, buddhist, kapitalist, kineser, tyrker, dansker, ateist, mand, barn, kvinde, rød eller hvid eller sort eller gul, rig eller rask, syg eller fattig eller videnskabsmand – så virker dette universelle princip helt ufejlbarligt og perfekt. Altid.

Einstein sagde: Man kan leve sit liv på to måder: Som om ALTING er et mirakel – eller som om intet er et mirakel.
Vi skaber med vores ORD, med vores tanker og følelser, med vores bevidsthed. Vi får hele tiden det at SE, som vi TROR på. Om du tror eller ikke tror – så tænker og føler du altid noget i din vågne tilstand. JA?

Dette bekræfter kvantefysikken; vi består som bekendt af atomer. Alt i hele Universet består af atomer og når vi tænker og føler, sætter vi vores atomer i frekvens med det omgivende kvantefelt ligesom radiofrekvenser, som vi sender og modtager på – så tanker er ikke toldfri mere! Nu er vi nået så langt, at vi kan måle dette på maskiner og computere – og så tror vi jo på det. Så kan vi se det med vores egne øjne. Tallene. Og så må det jo være sandt, ik’?

Men TRO kan man ikke måle; den kan kun føles i hjertet, hvor sandheden bor (den bor ikke i hjernen). Dit liv er et spejlbillede af det, du har troet og tror på. Helt præcist og intet mindre. Din Tro = Dit Liv = Dit Ansvar. Denne lille formel, er formlen for mirakler. Hvis du ændrer dine tanker og følelser, dine overbevisninger og din tro, ændrer du dit liv. For Universet responderer og spejler altid det, du sender ud (tanker og følelser) nøjagtigt og uden fejltagelser. Dette er Miraklernes Lov.

Når vi bliver HELE mennesker og vores krop, sind og ånd er i balance, kan vi skabe det, vi ønsker, bevidst. Det er vores guddommelige evner – og ALLE har dem. Vi skal ‘bare’ øve os. Vi skulle lære om det i skolen, allerede i børnehaven. Hvor ville verden se anderledes ud. Når vi ikke kender til dette skabelsesprincip, går vi rundt i skoven og kan ikke se træerne. Men alle kan lære det. Det er simpelt, selvom de fleste tror, det er svært. Mirakler er naturlige. Så – hvad tror du på?

Hvad har astrologien med mirakler at gøre? ALT! For alt hænger på mirakuløs og logisk vis sammen. Fra stjernerne til atomerne.

Alt er gjort af det samme stof. Derfor ‘virker’ astrologien.

If you can dream it – you can do it!

Walt Disney